Hvad er det nu lige forskellen på genanvendelig og genbrugelig er? Og hvad sker der, hvis man får brugt det forkerte ord i sin markedsføring? I indlægget her bliver du skarp på forskellen på begreberne - Og så lærer du samtidig hvordan du kan tænke udover genanvendelighed og genbrugelighed for at sikre ressourceoptimering på tværs af værdikæden.
Leder du efter noget bestemt? Så hop rundt i indlægget her:
7 R’er: Ressourceoptimering på tværs af værdikæden (psst... her finder du også eksempler på, hvordan andre virksomheder er lykkedes med hver af de 7 R'er)
Er kaffefiltrene genanvendelige eller genbrugelige?
”Begrebsforvirring i bæredygtighedens navn” var overskriften på et LinkedIn-opslag, jeg for nylig så. Her blev der stillet spørgsmålstegn ved, hvornår noget kan kaldes genbrugeligt og hvornår noget kan kaldes genanvendeligt.
For at følge eksemplet fra opslaget: Når du Googler ”genanvendelige kaffefiltre” bliver du mødt af et udvalg af kaffefiltre, der kan bruges igen og igen. Modsat traditionelle kaffefiltre, der er engangsbrug, tilbyder disse kaffefiltre et mere bæredygtigt alternativt ved at kunne vaskes og bruges igen efter brug.
Spørgsmålet går så på: Er kaffefiltrene genanvendelige eller er de genbrugelige?
Måske er de begge dele. For noget, der er genbrugeligt, kan også være genanvendeligt, men noget, der er genanvendeligt, er ikke nødvendigvis genbrugeligt.
Lad os lige tage et skridt tilbage og få styr på definitionerne…
Genanvendelig vs. genbrugelig
Forskellen på ordene genanvende og genbruge er noget mere tydelig i de engelske ord; recycle and reuse. Recycle betyder at omdanne en vare til råmaterialer, som kan bruges igen. Dette vil ofte indebære at nedbryde produktet og bruge materialerne igen til at producere et nyt produkt. Reuse, derimod, betyde, at bruge et objekt igen, som det er, uden behandling.
Hvor reuse dækker over en ikke-energikrævende genbrug af et produkt, er recycle altså en process, der kræver energi. Selvom denne proces kan være mindre energikrævende end produktionen af jomfruelige (dvs. nye, ikke-genanvendte) materialer, kræver den ikke desto mindre energi.
Mens forskellen på recycle og reuse er tydelig på engelsk, bruges de danske ord genanvendelig og genbrugelig ofte synonymt. Og det giver måske meget god mening, når man ser på definitionen af de to ord i ordbogen:
Genanvendelig = Det at anvende noget brugt eller kasseret igen
Genbrug = Ny eller gentagen brug af noget brugt
Forvirringen bliver ikke gjort mindre af at der findes ord som f.eks. papirgenbrug, betyder dette ”anvendelse af brugt eller kasseret papir som råstof til produktion af nyt”. Her bliver ordet genbrug altså brugt om noget, som går igennem en proces før det kan bruges igen.
Men…
Selvom de to ord i nogle sammenhænge kan bruges som synonymer, er det ikke helt ligegyldigt, om man bruger det ene eller det andet ord i sin bæredygtighedskommunikation.
Ifølge Den Store Danske er de to ord nemlig ikke helt synonymer, når det kommer til miljøaspekter:
”I overensstemmelse med sprogbrugen i den danske miljølovgivning er betegnelsen genanvendelse det overordnede og samlende begreb, mens man ofte taler om genbrug, når et kasseret produkt, materiale eller stof genanvendes i samme form og til det samme formål som det oprindelige produkt, fx øl- og mineralvandsflasker.”
Man skal altså forstå det som at genanvende er som det engelske recycle, dvs. at genanvende materialerne fra et produkt til at skabe et nyt produkt, mens genbrug er som det engelske reuse, dvs. at genbruge produktet i dets eksisterende form enten til samme eller et nyt formål.
Et godt eksempel på hvor det er relevant at skelne mellem genanvendelse og genbrug er i forbindelse med glas. Her viser en tabel fra Miljøstyrelsen forskellen på kg CO2 ækv./kg glas, når det produceres fra ny, genbruges og genanvendes:
Der er altså forskel på miljøpåvirkningen, når noget henholdsvist genbruges og genanvendes – Og der er også forskel for forbrugeren på, om han eller hun modtager et produkt, der kan bruges flere gange eller et produkt, der kan bruges én gang og derefter kan blive genanvendt (hvis det da ellers bliver affaldssorteret korrekt).
Det er derfor en god idé at huske at bruge de korrekte termer, så man ikke får snydt sine kunder.
Tip: Hvis du er interesseret i at vide, hvor meget CO2 ækv., der kan spares ved f.eks. at genanvende glas, metal, papir, pap og træ frem for at producere nyt, kan jeg anbefale at kigge ind forbi Miljøstyrelsens side Genanvend.
Kommer Forbrugerombudsmanden efter mig, hvis jeg bruger det forkerte ord?
Det store spørgsmål er: Når de to ord ofte bruges synonymt, er det så, ifølge markedsføringsloven, greenwashing, hvis man kalder sine genbrugelige kaffefiltre for genanvendelige?
Når det kommer til brugen af genanvendelig vs. genbrugelig, er der ikke meget hjælp at hende i Forbrugerombudsmandens Vejledning om brug af miljømæssige og etiske pa stande m.v.
I vejledningen står der:
”Produktet som sådan må ikke markedsføres som genanvendeligt, hvis kun dele af råvarerne, der indgår i produktet, kan genanvendes.”
Men udover det, er der ikke nævnt andet om begreberne.
Så hvis du vil være på den sikre side, så sørg for kun at bruge ordet genanvendelig, når hele produktet kan sendes til genanvendelse og materialerne kan bruges på ny og brug kun ordet genbrugelig, når produktet kan bruges igen, som det er.
Og husk at et genbrugeligt produkt også godt kan være genanvendeligt, mens et genanvendeligt produkt ikke nødvendigvis er genbrugeligt – Så forsøg at gøre det nemt for dine kunder at forstå, hvad dit produkt er og hvad det ikke er.
Ressourceoptimering: Mere end bare genbrug og genanvendelse
Selvom genanvendelse og genbrug er nogle af de mest udbredte måder at tænke ressourceoptimering på, er der mange andre baner, man som virksomhed og forbruger kan tænke i, hvis man vil være med til at sikre, at vi får mest ud af de ressourcer, vi har, og forårsager mindst muligt skade på klimaet.
På engelsk kan man finde sætningen ”Reuse. Reduce. Recycle”, som bliver kaldt The 3 R’s eller The Waste Hierarchy (affaldshierarkiet). Udover disse tre R’er, findes der mange gode (og nogle mindre gode) bud på en udvidelse af affaldshierarkiet med flere R’er, der kan hjælpe forbrugeren med at tænke i mere miljøvenlige baner, heriblandt: Rethink, reuse, recycle, repair, reduce, refuse, repurpose, regift, refurbish, recover.
Det er værd at tage med, at selvom den danske oversættelse af The Waste Hierarchy er affaldshierarkiet, er der i mange tilfælde ikke tale om affald. Jeg hørte engang en i radioen (og jeg husker desværre ikke hvem) sige, at de ikke kaldte de ting, de ikke brugte længere for affald, men for ressourcer – Og det synes jeg er en virkelig fin måde at tænke på! Selv vores madaffald er jo ressourcer, der kan bruges igen (Tjek f.eks. Grums ud, der laver body scrub ud af kaffegrums).
Det er især værd at have i baghovedet, da vi hvert år bruger flere ressourcer end jorden kan nå at gendanne på et år. Mere præcist bruger vi det, der svarer til 1,6 jordklode, og selvom vi er gode til mange ting i Danmark, er vi et af de lande, der kan fejre Earth Overshoot Day (altså den dag, vi har opbrugt det, der svarer til et helt års ressourcer) tidligt på året. Det bliver vi nødt til at lave om på, for det er per definition ikke bæredygtigt.
Men hvordan kan man som virksomhed være med til at sikre en god brug af de ressourcer, vi har?
7 R’er: Ressourceoptimering på tværs af værdikæden
Efter at have vendt og dreje alle de R’er, jeg er stødt på, er jeg kommet frem til 7 R’er, der efter min mening dækker de forskellige måder, man som virksomhed og forbruger kan optimere på de ressourcer, vi har. De 7 R’er er:
Rethink (gentænke)
Reuse (genbruge)
Repair (reparere)
Repurpose (giv nyt formål, f.eks. via upcycling)
Recycle (genanvende)
Reduce (minimere)
Refuse (afslå)
Disse 7 R’er kan sættes ind i denne model:
Produktudvikling dækker over den proces, virksomheden går igennem, før de sender produktet på hylden. Her bør de genoverveje (Rethink), om deres produkt, emballage, levering eller service kan laves på en måde, der kræver færre ressourcer og har en mindre negativ indvirkning på miljøet.
Forbrug dækker over den måde, kunderne forbruger på. Inden de går ned i butikken, bør forbrugerne overveje, om de kan minimere (Reduce) eller helt afstå (Refuse) det behov, de har for at købe nyt.
Hvis begge parter har gjort sig sine overvejelser, og produktet er alligevel er sluppet igennem og er kommet på hylden og hjem hos forbrugeren, bør man begynde at tænke over, hvordan produktet kan skabe værdi i længst tid.
Måske kan produktet bruges igen som det er (Reuse). Hvis det er i stykker, kan det måske fikses, så det virker igen (Repair). Alternativt kan man med små ændringer måske bruge produktet igen til et nyt formål (Repurpose). Og hvis ingen af de disse ting er mulige, kan man måske genanvende materialerne fra produktet til at skabe et nyt produkt (Recycle).
Denne model deler ansvaret op imellem virksomheden og forbrugeren, men det betyder ikke, at man som virksomhed ikke kan involvere sig i alle dele af processen.
Tværtimod.
Det giver god mening for alle virksomheder at tænke cirkulært og sikre, at det produkt, de sender på hylderne, kan blive ved med at skabe værdi, selv efter det har udtjent sit formål.
Her får du et par gode eksempler på, hvordan virksomheder har lykkedes med at tænke ressourceoptimering ind i deres produkter:
Rethink: Carlsberg
Et godt eksempel på en virksomhed, der har tænkt ud af boksen for stort set at eliminere behovet for emballage er Carlsberg, der med deres Snap Pack har udskiftet den plastikfolio, der tidligere holdt sammen på deres sixpacks med en lille klat lim, som klistrer dåserne sammen.
Med Snap Pack reducerer Carlsberg deres plastikforbrug med 76 % på én gang. Og selvom limen kan virke simpel, ligger der meget arbejde i at finde en lim, der er akkurat stærk nok til at holde dåserne sammen, og klistrer ikke, når først dåserne er adskilt.
Reuse: RE-ZIP
RE-ZIP har skabt en række genbrugelige emballageløsninger, der kan bruges til at erstatte de tonsvis af papkasser og plastikposer, der bliver brugt til at sende varer fra butikkernes webshops hjem til kunderne.
RE-ZIP tilbyder både genbrugelige poser og kasser, som bliver brugt til at transportere varerne fra butikken til kunderne, som vi kender det med engangsemballagen. Det smarte med RE-ZIP er, at poserne og kasserne kan foldes sammen, sendes tilbage til virksomheden og bruges igen. Som tak for det arbejde, de har lagt i at sende emballagen retur, får kunderne en rabatkupon som tak – Og bum, så har du et cirkulært system, hvor både kunderne, virksomheden og miljøet er glade.
Repair: Patagonia
Hvorfor ikke sørge for at ens kunder kan få glæde af ens produkter i længst tid muligt og samtidig spare miljøet for produktionen af nye produkter? Hos Patagonia gør de alt, hvad de kan, for at hjælpe deres kunder med selv at fikse deres grej, reparere det for dem eller tage det tilbage, så de kan lave nye produkter ud af de gamle.
Patagonias Worn Wear er, som de siger det selv, ”Patagonia’s hub for keeping things in play”. Her kan man blandt andet finde DIY-guides, events og et udvalg af produkter fra deres second-hand og re-crafted collection. Patagonia har altså skabt deres produkter på en måde, så de kan repareres og gør en dyd ud af det ved bl.a. at tilbyde rabatkuponer, når folk indleverer deres gamle tøj, som kan repareres og sælges igen.
Repurpose: Sprout
Hvad kan man stille op med en blyant eller en eyeliner, når man er færdig med at bruge den? Man kan smide den ud eller man kan plante den. I hvert fald hvis man har en blyant eller eyeliner fra Sprout .
Idéen med Sprouts produkter er at give engangsprodukterne et nyt formål, når man er færdig med at bruge dem, og med det lille frø, der findes i alle deres produkter, kan man skabe nyt liv, der kan være med til at minde en om at huske at passe på miljøet.
Recycle: Kærgården
Arla kom for nyligt ud med en ny emballage til Kærgåden, der gør det muligt for forbrugeren at skille emballagen ad og sortere den som papir og plast.
Det kan give en besparelse på 45% CO2 sammenlignet med den tidligere emballage, hvis forbrugeren sorterer affaldet korrekt. Hvis ikke de gør det, er der ”kun” en besparelse på 18%.
Dette er et godt eksempel på, at virksomheden har tænkt ud af boksen for at gøre korrekt affaldssortering nemmere for forbrugeren, men at virksomheden ikke kan gøre det alene, og det stadig kræver aktiv handling fra forbrugerens side.
Reduce: Organic Basics
Der findes flere og flere virksomheder, der forsøger at tage kampen op mod fast fashion og reducere behovet for konstant udskiftning i garderoben. En af de virksomheder, der gør det særligt godt er Organic Basics .
Med et solidt udvalgt af basic styles, der aldrig går af mode, og som alle er skabt med det formål at være så bæredygtige som overhoved muligt, går Organic Basics forrest i slow fashion bevægelsen, hvor tempoet er sat ned og kvaliteten er sat op.
Refuse: Ikea
Dette er nok det sværeste R set fra et marketingperspektiv. Bevæger man sig ind på refuse-domænet, bevæger man sig samtidig ud i det, der kaldes demarketing, altså: marketing der mindsker efterspørgslen efter et produkt eller en service.
Det virker måske som at skyde sig selv i foden at kaste marketingkroner efter at få folk til ikke at købe ens produkt. Dog er der kæmpe branding-værdi i det, hvis det gøres rigtigt.
Et af de bedste eksempler på demarketing er Ikeas Black Friday-kampagne fra 2019, der gik på ”Køb brugt, hvis du skal købe nyt” og sendte alle kunderne direkte til Den Blå Avis i stedet for Ikea.
Ikeas kampagne var så genial, at de vandt hovedprisen ved Advertising Effectiveness Award 2020. Det er et klart eksempel på, at der kan være god brand equity i at bede sin kunder om at forbruge mindre.
Ingen 'one size fits all'
Eksemplerne ovenfor er alle gode eksempler på forskellige virksomheder, der har tænkt ressourceoptimering ind i den forretningsmodel og branche, de opererer i, og de udfordringer, de hver især står overfor.
Jeg er sikker på, de kan være til god inspiration for andre virksomheder, men det vil for mange være svært at bruge den samme model 1:1 i deres egen virksomhed.
Ikke alle materialetyper kan genanvendes, ikke alle produkttyper kan genbruges og ikke alle brancher har samme forudsætninger for at tænke upcycling og reparation ind i deres value offering.
Ikke desto mindre håber jeg, eksemplerne har sat gang i de små grå og at du og din virksomhed kan tænke ud af boksen og optimere ressourceforbruget til gavn for både jer selv, jeres kunder og miljøet.
Tip: Hvis du vil lære mere om, hvordan du kan gentænke, genanvende og genbruge plastemballage, så tjek Forum for Cirkulær Plastemballages designguide Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere ud
